Vi hører ofte spørgsmålet:Hvordan vasker man glassene? Kan de komme i opvaskemaskinen? Og ja, det kan de. Faktisk anbefaler vi at vaske Zalto glassene i opvaskemaskinen, da de fleste brud sker ved, at man 'presser' glassene ved manuel vask.
Vi vil her give dig en lille 'guide' til, hvordan du vasker dine Zalto glas ordentligt, så du kan blive ved med at nyde den forbedrede vinoplevelse.
Vask i opvaskemaskine
Vi anbefaler altså at vaske dine Zalto glas i opvaskemaskinen
Vask gerne på et glasprogram på maks. 50 grader
Benyt blødt vand med lavt mineralindhold for at undgå pletter
Undgå at glassene rører andre glas eller metal for at undgå ridser
Lad gerne glassene stå i opvaskemaskinen en 10-15 minutter efter endt program, så de bliver dampet tørre
Benyt med fordel klar eddike for at fjerne pletter
Vi anbefaler at benytte en poleringsklud for at få glassene til at skinne
Hvis muligt, så benyt en glasbakke for det bedste resultat
Hvis glasseneskalvaske i hånden
Vask glassene forsigtigt under varmt vand - benyt opvaskemiddel og skyld glasset omhyggeligt
Polering af Zalto glas: Brug to bløde poleringsklude - én til hver hånd. Husk aldrig at holde glasset ved bunden for at polere skålen
Det er meget vigtigtikkeat vride eller presse glasset
Opbevaring: Undgå glasopbevaring i køkkenskabe, der har stærke aromaer, der kan sætte sig i glassene -ja hver detalje tæller!
Vask af mikrofiber poleringsklud
Vask ved kogende temperatur (for at dræbe bakterier) med lugtfri sæbe
Skal vaskes i min. 75 ° C
Brug aldrig skyllemiddel ved skylning af din mikrofiber poleringsklud (undgå ligeledes fedtrester på overfladen)
Herefter skulle du gerne have det bedste resultat og funklende og skinnende Zalto glas. Rigtig god fornøjelse.