På grund af Corona-krisen er forsendelsesdatoen endnu uvist. Vi anbefaler at bestille gavekort HER.

0

Din indskøbskurv er tom

Zalto glas

Det grundlæggende princip hos det østrigske glashus Zalto er teknisk perfektion. Dette, samt traditionen for udelukkende at bruge de allerbedste glasblæsere og de bedste materialer, kommer til udtryk ved, at hvert enkelt Zalto glas er unikt. Glassene kan med deres fjerlette vægt næsten synes for skrøbelige til at holde, men det er præcis dét, de er specielt designet til.  

I Østrig går traditionen med glasblæsning helt tilbage til det 14. århundrede

Zalto-familien, som oprindeligt stammer fra Venedig, bosatte sig for seks generationer siden i Østrig og har siden da produceret håndblæste glas af en utrolig høj kvalitet og med et unikt design. 

Zalto glas er formet efter jordens aksehældning for at opnå maksimal potentiale

Da Zalto Denk`Art-serien skulle designes, blev udviklingen påvirket og inspireret af såvel jorden som universet. Dette kommer til udtryk ved, at alle former på Zalto glassene hælder ved 24°, 48° og 72°, hvilket svarer til jordens aksehældning. Denne teknik er kendt helt tilbage i Romerriget, hvor romerne benyttede den i deres forrådslagre. De fandt ud af at ved at benytte denne teknik holdt fødevarerne sig friskere længere og havde en markant bedre smag. Det er Zaltos overbevisning at ved at bruge disse kosmiske paralleller, kan vinen opnå sit maksimale potentiale i et Denk`Art glas. 

Design og funktionalitet der er i harmoni  

Zalto glas drejer sig ikke kun om design, men i høj grad også om funktionalitet. Alle glas er produceret uden bly, og på trods af at glassene kan synes skrøbelige grundet deres lette vægt og fine kanter, kan de fint tåle at blive vasket i en opvaskemaskine. Målsætningen er, at Zalto glas både skal være et hverdagsglas, men også et glas man kan bruge ved specielle begivenheder.